Her i det flade, vestlige Jylland

ligger en plet - den bedste, jeg tror,

bølgende marker - blomstrende haver,

bækken mod syd og med åen i nord.

Hjemlig og bly - ligger min by

midt i sit sogn under himmelens sky,

vinter og vår - kommer og går,

Vejrup endnu består.

Her fra de ældste henfarne tider

findes der spor fra menneskehånd,

her har man levet - elsket og virket,

sagn om kong Vøgas blev til Vøgaslund.

Du gav os ly - Vejrup, min by,

midt i mit sogn under himmelens sky,

vinter og vår - kommer og går,

Vejrup endnu består.

Men du har krævet nøjsomme hænder,

gav ikke guld, men brødet på bord,

handel og håndværk side om side

med dem, der dyrked din karrige jord,

uden at kny - skabte min by,

skabte mit sogn under himmelens sky,

troede på - store og små

tryghed hos dig kan få.

Drømte du drømme om at bli' større,

by med fabrikker - småindustri ?

Landsbyens lod din skæbne besegled',

grænser for vækst og din drøm er forbi.

Vejrup, min by - håber påny

midt i sit sogn under himmelens sky,

aktiv og fro - her skal det gro

- rigtig et sted at bo.

Mærket af tidens store forandring,

- fremmede tror: en sovende by,

men bag facaden banker dit hjerte,

klart til at tage en udfordring ny.

Vejrup, min by - gammel og ny,

midt i mit sogn under himmelens sky.

Vinter og vår - kommer og går,

Vejrup endnu består.

Kåres som årets landsby – en ære

nu, da alt ellers skal være stort.

Nogen har værdsat, at det kan bære,

når mange vil – deres bedste har gjort

Vejrup min by –vågner på ny,

ranker sig lidt – og vil vogte sit ry.

Landsbyens svar,

Er det, du har,

modet og håbet klar.